• Det skal være nemt at vælge lokalt
  • Søg efter din lokale by
  • Online synlighed i din by
  • Tag på Virtuel strøgtur - Saml inspiration i dine lokale butikker
Retur til Køge TRYK HER 





Køge Svømmeland


I Køge Svømmeland har vi plads til masser af aktiviteter for børn og voksne i alle aldre. Vi kan byde på ubegrænset tid i den flotte svømmehal, fine omklædningsrum med aflåste skabe, mange forskellige bassiner, saunaer, vand-rutschebane, klatrevæg, vipper, café, motionscenter og dejlige omgivelser i det arkitektonisk flotte svømmeland.

Vi lægger vand og omgivelser til almindelige badegæster, til motionister, familier og alle andre, som holder af vand. Vi har badeland bestående af fire bassiner, boblebad, saunaer og motionscenter. Bassintemperaturen i morskabs-, spring og 25 m-bassinet er 27 gr. Babybassinet er 33 gr. og vores spa er 38 gr. Vores topmoderne vandbehandlingsanlæg fra 2009 sikrer, at vandet altid har den rigtige kvalitet. Lufttemperaturen i vores hal er 29 gr. og bliver skiftet med 25.000 m3 i timen. Vi tilstræber os altid på at opretholde en relativ luftfugtighed på 58. 

Udover selve svømmehallen har vi et moderne motionscenter delvist bemandet med personale, en hyggelig café og masser af tilbud omkring andre måder at bruge svømmeland på – f.eks. til fødselsdage eller firmaevents.

Køge Svømmeland blev bygget i 1993 og er en moderne svømmehal med fokus på sikkerhed, miljø og sundhed, og vores medarbejdere er alle veluddannede og servicemindede. Vi har hvert år et sikkerhedskursus, hvor alle ansatte i hallen deltager. Herudover har vi også to genoplivningskufferter samt en hjertestarter placeret i hallen.

Vi har 250.000 gæster om året, foruden skolesvømning og svømmeklubtræning.

I vores svømmehal er der gode faciliteter til handicappede.

Vi glæder os til at give dig en god oplevelse hos Køge Svømmeland.


Åbningstider Svømmeland: 
Man, Ons & Fre: 06.00-18.30, Tir & Tor: 06.00-20.00, Lør & Søn: 09.00-16.00.

Åbningstider Motionscenter: 
Man-Tor: 06.00-20.00, Fre: 06.00-18.30, Lør & Søn: 09.00-16.00.
 
Køge Svømmeland
Ølby Center 104
4600
 Køge
56 67 27 70
svoemmeland@koege.dk
www.svoemmeland.dk