Velværefokus
På klinikken Velværefokus tilbyder jeg forskellige alternative behandlingsformer.
Jeg er bl.a. FDZ-uddannet zoneterapeut, NADA-øreakupunktør og eksamineret fysiurgisk massør/sportsmassør.
Både NADA og zoneterapi er en del af traditionel kinesisk medicin. På klinikken anvender jeg 5 elementsteorien, til at kortlægge energiubalancerne i kroppen.
Min interesse for alternativ behandling startede, da den ene af mine piger ikke trivedes som barn. Jeg havde svært ved at hjælpe hende og jeg begyndte at læse anatomi og fysiologi og tog min første uddannelse som biopat, for at hjælpe hende.
Jeg har et bredt sygdomskendskab fra mine uddannelser og efterfølgende job som social- og sundhedshjælper, samt social- og sundhedsassistent.
Jeg valgte at blive NADA-behandler, da jeg arbejdede i psykiatrien. I dag bruger jeg det meget på de mennesker jeg omgåes med.
Jeg valgte at læse til zoneterapeut, fordi jeg synes at det er givende, at hjælpe mennesker til øget velvære. Derudover var min far zoneterapeut og jeg har selv livet igennem fået hjælp ad denne vej, når jeg har haft udfordringer.
Jeg har altid været passioneret omkring arbejdet med mennesker og det at hjælpe dem til at få mere balance i krop og sind. Jeg brænder for at lære og udvikle mig som behandler. Derfor har jeg allerede flere kurser på tegnebrættet, jeg ønsker at tage.
Jeg har erfaring som selvstændig og har længe gået med en drøm om min egen klinik. En drøm som idag er gået i opfyldelse.
Jeg glæder mig til at modtage dig i min klinik Velværefokus i Roskilde.
Åbningstider:
Åbent efter aftale
Velværefokus
Ringstedvej 43
4000 Roskilde
24 99 41 18
rindstedvej43@mail.dk
www.velvaerefokus.dk